Herning

Dk

Det har været helt fantastisk at ride stævne i Herning, og det gik rigtig godt med hestene, selvom det selvfølgelig godt kan være en udfordring, når hestene ikke har gået stævne i 7 måneder, og jeg samtidig ikke har haft reddet dem overhovedet i den periode. Jeg red heller ikke for at vinde, for når man ikke har reddet sine heste i lang tid, eller de ikke har gået stævne længe, skal man selvfølgelig ikke løbe for stor en risiko. Jeg vandt en flot tredjeplads, og fik en femteplads i ‘Galla Jumping’. Det er meget tilfredstillende. Hestene har i den grad også hygget sig i stalden. Og det gør jo kun tingene bedre.

Under mit ophold boede jeg på det mest fantastiske hotel i Århus, der er bygget i 1838 med den ældste elevator i hele Skandinavien! Hotellet er virkelig en oplevelse i sig selv, og det er kun dejligt, at der følger lidt historik med. Jeg elsker Århus og var også ude at shoppe lidt i en enkelt butik, hvor jeg fandt en masse skønne ting. Den sidste dag inden afrejse mod Dubai, gik med afslapning, hvor Kvindernes Internationale Kampdag blev delt i selskab med en vigtig kvinde i mit liv: Min mor.

Jeg ser altid frem til kåringen i Herning, der er et af mine yndlingsstævner i Danmark. Jeg kan godt lide, at det ikke udelukkende handler om springning, og der også er dressur på programmet. Udover stævnet er der ungheste og kåringer (som navnet klart fastslår), og der er en kæmpe messe med rideudstyr samt god mad (ej at forglemme😉). Der er mange af mine gamle kolleger, der også kommer her hvert år.

Alt ved Danmark står i stærk kontrast til Dubai, og som I ved, er det rigtigt rart for mig at komme tilbage, bare lige for at hilse på, og så hjem til Dubai igen – særligt, når det begynder at være længe siden, at jeg sidst har haft befundet mig på disse breddegrader i en friskere og køligere vind. Det er også lidt hyggeligt at have en varm jakke med, for jeg er vant til det modsatte i Dubais smeltende varme. Men det er summen af det hele, der gør det til noget specielt for mig, og så bliver jeg helt glad indeni efterfølgende.

Forsidefruerne har jeg også fået set, og det var der en særlig anledning til denne gang, da Jackies lille pige blev døbt.❤
Og følg endelig med i næste torsdags afsnit af ‘Forsidefruer’, hvor turen går til Paris.

Sikke en masse man kan nå på forholdsvist kort tid, men jeg er heller ikke den, der sidder stille. 😉

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Herning