Tøj som jeg har på i forsidefruerne

Jul i udlandet

Jul i Dubai

Det er lidt anderledes at fejre jul i 25-30 graders varme i et muslimsk land, hvor d.24. december er en helt almindelig arbejdsdag i modsætning til i Danmark, hvor de fleste sidder i vinterkulden sammen, og danser om juletræ. Det er ikke krybbespil, luciaoptog eller brune kartofler og ris á la mande man finder flest- eller mest af i Dubai. Til gengæld er Dubai god til at imødekomme sine turister, hvilket I nok har bemærket? Der er julemarkeder og juleting at finde, og højtiden er markeret for turisternes skyld, men det ér stadig anderledes at bo i udlandet med en anden kultur, hvor jeg ellers selv har haft en opvækst, der forbinder denne årstid med sne, kulde og mørke, hvor alle tænder op om aftenen, hører dansk julemusik og spiser julemad. Engang i mellem kan jeg godt savne at være tilbage – bare i et par dage henover julen. Jeg synes, at København er så hyggelig i december. I år falder juleaften heldigvis på en fridag, og det betyder, at jeg ikke skal arbejde og kan være sammen med hele familien heeele dagen – virkelig dejligt. Selvom her ikke er julestemning på samme måde som så mange andre steder, er det ikke ensbetydende med, at juleaften ikke er noget særligt for mig og min familie. Tværtimod. Vi holder stadig jul efter de danske traditioner (så godt som vi nu kan) men ørkenen byder altså ikke på en ’fæld-selv’-juletræsplantage, og her kysser forelskede heller ikke hinanden under misteltenen i døråbningen. En dansk julefrokost med leverpostej, bacon, flæskesteg og godt med snaps i blodet er også noget, der må blive udenfor Dubais grænser. Nuvel, her er overflod af dadler; luksusudgaven, som kan gøre enhver, der elsker sunde julegodter, en smule misundelig, og der er sikkert mange, der gerne ville bytte kulden ud med sol og varme. 😉 Det er sjovt at se julemænd rundt omkring, for det passer ikke rigtigt sammen med klimaet, men det er nu meget hyggeligt, og det er nu også sådan, at december ser ud i Dubai. Man kan vel beskrive det lidt som en plastikversion af december i norden, men vi er gode til at hygge os, tage det med et smil, og gøre julen ’julet’ i sommertøj. Vi bestemmer jo selv om vi vil pynte op herhjemme, og hvor meget af julen fra Danmark vi tilfører her, og det er altså en af de ting vi holder fast i. December sætter altid lidt tanker i gang, for det er jo trods alt den sidste måned på året. Og jeg har haft alt muligt i mit hoved, som de fleste nok kender til. 😉 Det er utroligt, at vi nu sidder og tæller dage ned til juleaften og nytår. Det føles slet ikke som så længe siden, at vi alle sad på terrassen i sommerhuset og kiggede ud på alle blomsterne. Vi trives ihvertfald, og jeg glæder mig rigtig meget til juleaften. God jul til jer alle sammen fra Dubai.

2 kommentarer

  • Mette

    Hej Tina,
    Kender du et godt sted at spise aftenmiddag den 24/12 – for voksne og børn (13 og 10 år)? Vi er alle vegetarer, så vi har ikke de store forventninger til traditionel julemiddag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina Azubal-petersen

    Hej Tina – vi overvejer Dubai her til april, hvordan er vejret. Syntes vi har hørt mange sige at solen ikke er der så meget pga dis/sand ? Mvh

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tøj som jeg har på i forsidefruerne