Make Up
For de fleste piger og kvinder, er det helt normalt at man ligesom altid er på den her uendelige jagt efter det næste vidunderprodukt, mirakelkur og/eller maskine der med et klik kan få os til at ligne hende den 17-årige skønling fra reklamen, velvidende at hun har været 4 timer igennem photoshop foruden 3 i makeuppen, en stylist og mesterfotograf. Vi ved det jo ALLE godt, men alligevel, hvad nu hvis?!?!
Da jeg hørte om en lille gadget ved navn Clarisonic, blev jeg nysgerrig. En elektrisk ansigtsbørste opfundet af nogle amerikanske tandlæger der skulle forvandle din hud uden hokuspokus, det lød da godt… Det viste sig også hurtigt at flere af mine veninder allerede havde anskaffet sig en og endda var ret glade for den. BANG, så røg den også på min ønskeseddel…
Og da julemanden jo findes, omend ikke andet i skikkelse af en af de her veninder, stod jeg med den her maskine i hænderne i Dubai og åbnede pakken med spænding. Den er flot designet, god at holde på og så var det bare med at prøve den… Efter 24 timers tålmodig venten på at tingesten skulle være fuldt opladt, stod jeg fuldstændig klar til at polere mit ansigt… Trykkede på startknappen og “meeeehhhhh”!!!! En lille sørgelig lyd og en let rysten… Hva’???!!…..
…. sluk igen, tænd igen, “meeeehhhh”… Sluk, tænd, sluk, tænd ” meeeehhh “… Sluktændsluktændsluktænd, børste af, børste på… mere” meeeehhh “… Skidtet virkede ikke… Skuffelsen var tyk, ikke mindst hos min veninde som havde været ude og købe den og transporteret den hele vejen herned i dens store æske… Øv øv øv… Den skal selvfølgelig byttes, men vi glemte at smide den i kufferten da min veninde skulle hjem igen og nu ligger den her og stirrer på mig… Hvad gør man så??
Jeg må vente lidt med at få en hud som en på 24 år
bum… Blev nysgerrig… Giver du ikke en opdate på om den så også virker efter hensigten, når apparatet er udskiftet?