Forsidefruerne

Dubai Fame er virkelig en oplevelse 🇦🇪🤞🏻☀️

 

Dubai Frame ’indrammer’ byen i guld på smukkeste vis, med et 360-graders perspektiv- og udsigt over den gamle såvel som den nye del af Dubai. Arkitekturen og tankerne bag bygningen er enestående. Jeg var der sammen med min familie, Gunnvør og hendes skønne børn, der har været på besøg. Det var en helt fantastisk oplevelse, og jeg har aldrig været der før, men kun set Dubai Frame, hvor jeg har haft befundet mig på jorden. Jeg er glad for, at min første tur med elevatoren de 150 meter op, blev i selskab med folk jeg holder af, for gode oplevelser skal deles med gode mennesker. Det er en helt særlig følelse at gå henover glas, fra denne ene ende til den anden, hvor elevatoren går ned igen. Det giver et lille sus i maven at stå og kigge direkte ned. Louis, der aldrig har været bange af sig, når det kommer til fart og højder, lagde sig midt på glasgulvet, så vi fik taget det sjoveste billede, hvor det ligner, at han hænger i luften. Det er ikke et almindeligt perspektiv man ser jorden fra – under sig. Dubai Frame er en forholdsvis ung bygning fra 2018, og der er ikke så mange, der ser Frame som en af hovedattraktionerne i samme omfang som Burj Khalifa eksempelvis. Det er Dubais svar på en triumfbue, og den fortjener lidt ekstra opmærksomhed, for bygningen er fascinerende og unik, der symbolsk linker fortiden sammen med nutiden – og ind i fremtiden.

God fornøjelse til jer, der stadig har Dubai Frame tilgode. Det kan virkelig anbefales. 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forsidefruerne