Tid er vigtig for mig…. Tv3 talkshow
Bølgerne går højt i aftenens talkshow, hvor jeg bl.a. har en heftig diskussion med Amalie. Jeg er normalt ikke en, der gider at bruge min tid, der i forvejen er ret kostbar for mig, på konflikter og dårlig stemning. Til gengæld mener jeg også, at man som menneske er berettiget til at give udtryk for sin holdning, når man ikke føler sig respekteret. Diskussionen startede med en udtalelse, hvor jeg ærligt forklarer, at jeg ikke føler, at Amalie altid respekterer vores andres tid. Jeg påpeger også, at hun ofte kommer for sent. Hvordan de andre fruer forholder sig til problematikken, er ikke op til mig at vurdere, og er heller ikke noget, som jeg skal udtale mig om.
Først og fremmest er det vigtigt for mig at understrege, at jeg selvfølgelig har fuld forståelse for, at hun er alenemor, og at dét i sig selv, er en stor opgave. Punktum. Amalie nævner selv, at det heller ikke er en undskyldning for at komme for sent. Det er også rigtigt, at jeg har en mand, familie og venner jeg kan trække på. Der er vi enige.
MEN det er på ingen måde dét, diskussionen handler om. Problematikken ligger i, at forsinkelser (uanset årsag og selvom jeg – som nævnt tidligere – har forståelse for Amalies situation), stadig ikke ændrer på det faktum, at det går ud over mig og den tid, som jeg kunne bruge sammen med mine børn. Og uanset om det er Amalie eller en anden, der er forsinket, så er det stadig en tid jeg går glip af sammen med mine børn. For at tage udgangspunkt i talkshowet, så kan jeg godt forstå, at hendes datter er det vigtigste for hende – det er en fællesnævner for alle forældre. På samme måde, er mit samvær med mine børn, også det vigtigste for mig. Jeg har også nogle forpligtelser i forhold til mit job og kolleger, som jeg gerne selv vil respektere.
Generelt betyder det meget for mig, at jeg kan regne med folk, at aftaler bliver overholdt, og at alle behandler hinanden ligevægtigt. Når man er på arbejde, er man nødt til at være professionel, og holde sig indenfor de rammer, der er sat – det er mest fair overfor alle. Og ja, jeg synes det er ret almindeligt, at man melder ud, hvis man bliver forsinket – velvidende, at andre sidder og venter på en. Det drejer sig ikke om, hvad man skylder andre, men om, hvad der er det mest reelle at gøre, og om at tage ansvar. I min verden er det almen pli og respekt, at man ikke lader folk vente. Vi har jo alle de samme behov og ønsker, i sidste ende. Tiden, der går, er jo ikke en tid man får tilbage. Og den skal altså bruges rigtigt.
Jeg håber i forstår hvad jeg mener og hvordan jeg har det…. ?
Jeg får hjælp, og den sætter jeg pris på. Men jeg ville da stadig helst selv, være sammen med mine børn altid, hvis jeg havde tiden til det. Og den tid andre bruger på mig; den hjælp jeg får, vil jeg gerne gøre alt for at give igen – og også give udtryk for, at jeg værdsætter. Jeg synes det er en selvfølge at sørge for dem, der giver mig en hånd med børnepasning, så det også bliver hyggeligt for dem. Mine forældre elsker at passe mine børn, men de fortjener da stadig, at jeg også gør en ekstra indsats for dem. Jeg arrangerer altid mad, gør tingene klar, sørger for biografbilletter, og hvad der nu ellers kunne være af små ting, der lige gjorde det hele lidt hyggeligere. Jeg hjælper også mine veninder og familie med tjenester, så det går begge veje rundt.
Så med al respekt: Jeg føler heller ikke, at jeg skylder nogen noget, men omvendt gør jeg som jeg gør, fordi det er sådan, at jeg har lyst til at være overfor andre.
HELT enig! Men som jeg ser det er børn fuldstændigt irrelevant i den her diskussion. Jeg har ingen børn men derfor synes jeg stadig ikke det er ok at folk kommer for sent gang på gang. Jeg sidder ikke inde med sindssygt meget spildtid som jeg bare sidder og venter på at andre får brugt. Jeg synes det er totalt uhøfligt og det er at behandle ens medmennesker som om at deres planer ikke betyder noget. Selvfølgelig kan der ske ting, det kan der for os alle, men man er simpelthen ikke et anstændigt menneske hvis det sker gang på gang og hvis man ikke melder det ud. Ligemeget hvad årsagen er.