Ferie stemning :-)

Forsidefruer – fødsel og blodprop i familien på samme dag


img_9006Som jeg skrev igår blev det et følsomt afsnit der blev sendt her til aften fra min side af. Og puha, det var hårdt lige at se igen. Til jer som ikke så med, så for at gøre en lang historie kort, så fik min mor jo desværre en blodprop samme dag som jeg fødte Lilly. Normalt synes jeg jo ikke at min mor og jeg bor langt fra hinanden da det jo bare er 7 timers afstand i et fly. Men lige dér, hold da op jeg følte vi var langt fra hinanden! Alt for langt! Eftersom at Lilly på daværende tidspunkt LIGE var blevet født havde hun jo naturligvis ikke noget pas endnu, og af den grund kunne hun ikke få lov til at flyve til DK. Ligeledes kunne min mor heller ikke få lov at flyve til Dubai grundet blodproppen. Det gjorde det rigtig hårdt i månederne efterfølgende, at være så langt fra hinanden og intet kunne gøre. Så da vi endelig kunne komme til Danmark og min mor kunne møde Lilly for første gang var glædelsetårerne ikke til at holde tilbage. Men samtidig var det også bare HELE følelsesregisteret vi røg igennem, og man tænker da lige en ekstra gang over det hele. Det var hårdt at se min mor som stadigvæk kæmper med genoptræningen, men samtidig også rigtig dejligt at se hende igen. Og også at se hendes glæde over at se Lilly 🙂 Min mor har desværre stadigvæk ikke fået tilladelse til at flyve og er heller ikke ok til det endnu, så næste gang hun ser Lilly igen bliver først når vi flyver til Danmark til sommer. Det er rigtig mærkeligt for mig at hun ikke har været med, og set Lilly vokse op fra starten af, som hun gjorde med Louis. Med Louis i sin tid, kom hun jo stort set forbi hver dag og hyggede med os og hjalp til. Og den helt oprindelig plan var jo netop også at hun skulle komme til Dubai ligeså snart jeg havde født. Dels for at hjælpe mig i starten, men også for at møde og lære hendes barnebarn at kende helt fra starten af. Faktisk kommer det jo til at være hele 7 måneder hvor Lilly kun har mødt sin mormor én enkel gang, og derfor ikke rigtigt kender hende endnu. Det synes jeg er rigtig mærkeligt og trist. Jeg har meget svært ved at hun går glip af så meget. Men det er desværre sådan det nu engang er, og vigtigst af alt for mig er at min mor nåede at få den rette behandling i tide. Det priser jeg mig lykkelig over, også på trods af de udfordringer og men det har givet efterfølgende 🙂

   

1 kommentar

  • Jeannette

    Aftenens afsnit med dig, din datter og mor, rørte mig virkelig dybt. Har selv en mor der har været ramt af blodprop i hjernen. Heldigvis kom hun nogenlunde ud på den anden side. Kort tid efter døde min far og nåede derved aldrig at møde min søn. lang historie kort, så sad jeg og vrælede med, da du begyndte at snøfte. Alt vel fremover til dig og din familie

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ferie stemning :-)