Smil og glade dage

9 kommentarer

  • Mette

    Åh Tina, din skønne kvinde!! Du rammer så spot on!! Er selv mor til 2 – en pige på 6 og en dreng på 5 mdr. ELSKER ELSKER ELSKER mine børn, men shit der er hårde dage…. 🙄 den værste kommentar er nok: “Du er jo på barsel og går bare hjemme”?? Jo jo…. men derfor er det da mega hårdt alligevel!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tina Lund

      Ja…. Det kender jeg godt, når de siger man bare gå hjemme og hygger sig med to børn:-) Ja det er skønt, men også hårdt. Kan godt savne lidt alene tid, bare engang imellem:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      Jeg er hestepige og springrytter som dig… og min bedste alenetid er på hesteryg. Desværre ikke i øjeblikket… så misunder dine snaps fra stævner osv. 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • randi

    Dejlige ærlige Tina

    Det er nemlig hårdt, især fordi man ikke får sovet nok.

    Mit råd til dig er at lade være med at stille så håre krav til dig selv om at alt skal være perfekt.

    Giv dig selv lov til at få pauser (og en lille lur 😉 )

    Nyd dine små børn -det går så stærkt. Du skal nok blive dig selv igen – men lad det tage den tid det nu skal tage.

    Mange knus til dig – håber Allan tager babyen i nat så du kan få sovet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    De (k)ærlige kommentare man får lige efter man har født og er lidt pirrelig 😖
    Min søn skreg næsten uafbrudt de første par måneder, nok pga problemer med ørene (det stoppede da han fik dræn i). Nå men en dag da jeg ENDELIG havde slæbt mig ud af døren og ned at handle kom der en gammel dame og sagde at jeg da burde give ham en sut? Øhhhh han har skrevet i flere uger?! TROR du da for f….. Ikke jeg har prøvet med en sut!?
    Blev så sur, selvom det jo var kærligt ment 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    De (k)ærlige kommentare man får lige efter man har født og er lidt pirrelig 😖
    Min søn skreg næsten uafbrudt de første par måneder, nok pga problemer med ørene (det stoppede da han fik dræn i). Nå men en dag da jeg ENDELIG havde slæbt mig ud af døren og ned at handle kom der en gammel dame og sagde at jeg da burde give ham en sut? Øhhhh han har skreget i flere uger?! TROR du da for f….. Ikke jeg har prøvet med en sut!?
    Blev så sur, selvom det jo var kærligt ment 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Jeg har en lille pige på 6 måneder, som heldigvis er en rigtig luksusbaby, som sover godt om natten, så der skal jeg ikke klage…

    Åha, jeg synes dog at jeg fik nogle stride kommentarer efter fødslen.
    En af de første gange min svigerinde så mig, 1 uge efter fødslen, sagde hun “nå, du ser da lidt bedre ud nu, end sidste gang jeg så dig!” Tak… Sidst hun så mig var på barselsafsnittet efter en fødsel, der tog 21 timer og endte med et kejsersnit. Og hvor jeg i øvrigt sad og græd, fordi jeg var træt, havde ondt og var ked af hele forløbet.

    Min svigermor sagde eftet 2 ugers tid, “nå, din mave begynder da at se nogenlunde ud.”

    Mest af alt var jeg dog vildt ked af nogle af de kommentarer jeg fik ifm. kejsersnittet (som jeg selv havde svært ved at slutte fred med).
    En veninde sagde “hvorfor skal du lave knibeøvelser, når du ikke har født?” Eller en træner til mor/barn fitness, som sagde “de af jer der har født, vil vide at…” Vi stod et helt hold med små babyer, mon ikke alle havde født.
    Og så en enkelt idiot, som sagde “nå, så åbnede de lige lynlåsen”, da jeg fortalte at jeg havde fået kejsersnit. Jeg ved sgu ikke med ham, men jeg har ikke nogen lynlås på maven.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Jeg fik for 13 år siden en datter med handicap. Jeg har i de 13 år næsten ikke haft “mig-tid” og det er som om jeg ikke må sige højt: at det er faktisk s…. hårdt. Jeg elsker min datter højere end noget andet, men jeg føler også jeg har tabt mig selv i kampen med systemet og hverdagen, og kan sagtens tænke: får jeg mon alene tid igen? Tak Tina for at belyse hvor hårdt det er.😯

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hej Tina, Ja mor-rollen er på ingen måde den nemme tid, men fedt at du deler ud af det……som du ved, da jeg fik Cassandra, så havde jeg overskud til ALT, hun sov konstant og jeg var ude af huset i hvert fald 6-8 timer hver dag med hende, og kunne ikke forstå de andre i mødregruppen så trætte ud mm., for det var da det vildeste nemme år nogensinde……Men så kom Vanessa, aldrig har jeg oplevet noget så hårdt, indlagt on and off i 10 måneder med hendes spiseforstyrrelse, en baby der aldrig sov mere end 20 min. ad gangen og generelt var møgsur fordi hun hele tiden var sulten, men ikke kunne koble sulten i maven med at hun skulle spise, ikke udenfor en dør i 9 måneder andet end når jeg skulle trille barnevognen fordi det var det eneste tidspunkt hun sov på. Jeg måtte næsten give fortabt, men det var en kæmpe forskel da vi fik lidt hjælp ind – både da din mor hjalp og vi fik ansat en sygeplejeske til at tage lidt over så jeg kunne få sovet og få tankerne væk fra Vanessas sygdom. Jeg ved simpelthen ikke hvor jeg ville være henne i dag hvis dette ikke var sket. Jeg ved at mange siger nej tak til hjælp fra svigerforældre, venner mm. fordi de vil klare det selv og virke til at have overskud. Jeg vil bare anbefale at man til en hver tid tager imod hjælpen, hvis den tilbydes. Især i mit tilfælde var det fantastisk, da Franz jo arbejder konstant og derfor ikke er ret meget hjemme. Herudover var der også en pige på 5 år der havde brug for sin mor.
    Jeg glæder mig til at se dig til sommer, og husk nu på det er kun en periode af ens liv det er så latterligt hårdt. Jeg tænker altid at hvis jeg kunne komme igennem det her, så kan jeg alt….. og resultatet er i dag to fantastiske unger som jeg elsker overalt på jorden.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smil og glade dage